Hjem / Guides / Injektionslim til flisemurere - professionel reparation af skrukke fliser
Injektionslim til flisemurere - professionel reparation af skrukke fliser

Injektionslim til flisemurere - professionel reparation af skrukke fliser

Den professionelle metode - Injektionslim til flisemurere og håndværkere

Skrukke fliser og hule klinker er et problem, de fleste flisemurere og håndværkere møder i det daglige arbejde. Et hulrum under fliser og klinker opstår over tid - ved sætninger i underlaget, fugtpåvirkning eller fejl i den oprindelige lægning. Den traditionelle løsning er opbrydning og genlægning. Det er tidskrævende, støjende og skaber unødig forstyrrelse for kunden. ADIN er et patenteret injektionslim til flisemurerere og professionelle håndværkere, der genskaber limforbindelsen under skrukke fliser og hule klinker og uden udskiftning.

Hvad er skrukke fliser og hule klinker?

En skruk flise eller hul klinker har mistet kontakten til underlaget. Mellem flisens bagside og fliseklæbet er der opstået en luftlomme - et hulrum uden bæreevne. Banker du på flisen med et hammerskaft eller en mønt, afgiver den en hul, rungende lyd. Det er det sikreste kendetegn. I mere fremskredne tilfælde bevæger flisen sig ved let tryk, og fugerne begynder at revne langs kanterne.

Problemet optræder i både nyere og ældre byggeri og på alle typer fliser og klinker - keramik, natursten og klinker på gulv og væg. I vådrum er følgeskaderne alvorlige: trænger vand ind bag beklædningen, opstår der fugtskader og risiko for skimmelvækst. I tørre rum belastes flisen uden fuld understøtning og kan knække ved daglig brug.

Årsagerne er typisk tre: mangelfuld limforbindelse ved den oprindelige lægning, sætninger i underlaget over tid, eller fugtpåvirkning der nedbryder fliseklæbet. I alle tre tilfælde er resultatet det samme - et hulrum, der ikke forsvinder af sig selv.

Injektionsmetoden - princip og faglig baggrund

Injektionsmetoden bygger på et enkelt princip: i stedet for at fjerne flisen og genlægge den, føres lim ind under flisen via borehuller i fugerne. Limen udfylder luftlommen og binder flisen til underlaget igen - fra indersiden.

Metoden stiller krav til produktet. Limen skal være tyndtflydende nok til at fordele sig jævnt i hulrummet. Den skal hærde til en binding, der tåler daglig belastning. Og den skal optage de bevægelser, der naturligt opstår i et underlag over tid - uden at bruddet opstår igen.

Adin Glues to patenterede teknologier

ADIN Glue bygger på to patenterede løsninger, der adskiller produktet fra de øvrige injektionslim på det danske marked.

Den første er injektionsmekanismen. Den sikrer en kontrolleret og jævn fordeling af limen i hulrummet - også ved uregelmæssige hulrum. Standardlim samler sig typisk tæt ved borehullet og dækker ikke hulrummet i dets fulde udstrækning. ADIN Glues mekanisme fordeler limen aktivt, så flisen bindes til underlaget over hele kontaktfladen - ikke blot punktvist.

Den anden er limformlen. ADIN er højelastisk, hvilket betyder, at limen tåler de bevægelser og sætninger, der opstår i et underlag over tid. Stiv lim brister ved sætninger - og hulrummet opstår igen. Højelastisk lim følger bevægelsen og bevarer limforbindelsen. Det er forskellen mellem en reparation, der holder i mange år, og en, der skal gøres om.

De to teknologier supplerer hinanden: præcis fordeling og varig binding.

Arbejdsprocessen trin for trin

Fremgangsmåden med ADIN Glue er ligetil og forudsætter ikke specialudstyr ud over det, en flisemurer allerede har på pladsen.

Bank systematisk over det berørte areal med et hammerskaft og markér alle skrukke fliser og hule klinker med kridt eller malertape. Kortlæg omfanget, inden du begynder. Bor derefter 2–3 mm huller i de tilstødende fuger. Smallere huller giver et renere indgreb med færre synlige spor.

Støvsug hullerne grundigt for borestøv og løse partikler. Injicer ADIN Glue via injektionsnåle, til limen møder modstand - det er tegnet på, at hulrummet er fyldt. Arbejd metodisk fra hul til hul. Luk hullerne med fugemasse i matchende farve. Flisen betrædes kort tid efter injektion, og arbejdet efterlader ingen synlige spor.

Hvornår er ADIN Glue det rette valg

ADIN Glue anvendes til reparation af skrukke fliser og hule klinker i keramik, natursten og klinker - på gulv og væg. Det er et fagmandsprodukt, der ikke kræver specialuddannelse. Flisemurerere, murere, bygningshåndværkere og andre, der arbejder professionelt med flise- og klinker.

Produktet forudsætter, at flisen er hel, at fugen er tilgængelig for boring, og at underlagets bæreevne er intakt. Injektionslim genskaber limforbindelsen og kan være en fordel at bruge ved fundamenter der bevæger sig en smule, såsom lette, dog faste gulvkonstruktioner. Produktet erstatter ikke et fundament, der fortsat bevæger sig.

Fordele i det daglige arbejde

Tidsbesparelsen er den mest håndgribelige fordel. En reparation med ADIN Glue gennemføres på en brøkdel af den tid, opbrydning og genlægning kræver. Det giver færre dage på pladsen, lavere materialeforbrug og en opgave, der afsluttes rent og usynligt.

Metoden genererer minimalt støv og kræver ikke tungt udstyr. Den er velegnet til opgaver i beboede hjem, på hoteller, i butikker og på offentlige institutioner - steder, hvor arbejdet skal udføres med mindst mulig forstyrrelse.

Opbrydning medfører altid risiko for skader på tilstødende fliser, konstruktioner eller vådrumsmembran, men injektionslim til løse fliser og klinker kan eliminere denne risiko. Fliserne forbliver intakte, fugerne bevares, og resultatet er uden synlige spor.

For den håndværker, der tilbyder reparation af løse fliser og skrukke klinker som en del af sit arbejde, er ADIN en metode der letforklarlig over for kunden.

ADIN Glue set i forhold til de øvrige produkter på markedet

Det danske marked rummer ganske få injektionslim-produkter målrettet fagfolk. Injektionslimen er udviklet i Danmark og patenteret af ADIN ApS med base i Vejle. Produktet er bygget til at løse et velkendt problem i faget - præcist, hurtigt og holdbart.

Hvor ADIN Glue adskiller sig fra øvrige produkter på markedet, er især i brugervenlighed og styrke. Limens egenskaber og sammensætning er optimeret til at trænge effektivt ind under fliser og klinker, så hulrum elimineres, og fliserne får en stærk, varig vedhæftning til underlaget.

ADIN Injektionslim til din næste opgave

ADIN Glue er en injektionslim til flisemurere og professionelle håndværkere, der reparerer skrukke fliser og hule klinker. Ring til Benjamin hos ADIN ApS på 2721 9954 for en snak om mulighederne.

 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Kan ADIN Glue bruges på alle typer fliser og klinker?
Ja. ADIN injektionslim er afprøvet og velegnet til keramiske fliser, naturstensfliser og klinker - på både gulv og væg. Det gælder marmor, granit, travertin, skifer, sandsten og kalksten samt glaserede og ubehandlede keramiske fliser.

Produktet er også egnet til udendørs klinker, der er udsat for temperaturudsving. Forudsætningen er, at flisen er hel og ikke revnet, og at fugen er tilgængelig for boring.

Hvornår kan flisen betrædes efter injektion?
Flisen kan betrædes kort tid efter injektionen. Den fulde hærdetid varierer mellem 24 timer og op til to uger afhængigt af temperatur og fugtighed i konstruktionen.

Kan metoden bruges i vådrum?
Ja. ADIN kan bruges til reparation af løse fliser og hule klinker i vådrum, som badeværelse og bryggers. Injektionslim løser luftlommer og hulrum under fliserne. ADIN ApS rådgiver gerne om fremgangsmåden - kontakt Benjamin på 2721 9954.