Home / Guides / Gør-det-selv: Sådan repareres løse fliser
løse fliser

Gør-det-selv: Sådan repareres løse fliser

Løse fliser – reparation uden udskiftning

Løse fliser er et udbredt problem i danske boliger. Skrukke fliser optræder oftest på badeværelset og i køkkenet, men kan dukke op alle steder, hvor der er lagt fliser på et underlag, der arbejder, eller hvor lim forbindelsen er svækket. For mange virker det som et omfattende projekt at reparere løse fliser: Man forestiller sig, at fliserne skal tages op, underlaget renses, der skal lægges nyt fliseklæb – og både tidsforbrug og udgifter løber hurtigt op.

Det behøver ikke gå sådan. I de fleste tilfælde, hvor flisen stadig er hel, sidder løs eller har skrukke områder, kan skaden udbedres med Adin Glue injektionslim. Limen sprøjtes ind under flisen gennem et lille hul i fugen, fordeler sig i hulrummet og binder flisen fast til underlaget igen. Flisen forbliver på plads. Reparationen tager typisk under en time.

Sådan finder du ud af, om dine fliser er løse

Det tidligste og tydeligste tegn er lyden. Bank forsigtigt på flisen med en mønt eller dine knoer, og lyt. En hul, blød lyd – i stedet for en fast, klar lyd – betyder, at der er manglende vedhæftning under flisen. Det, der i daglig tale kaldes skrukke fliser, er præcis dette: flisen sidder tilsyneladende på plads, men forbindelsen til underlaget er brudt.

Reagér hurtigt. En enkelt løs flise, der ikke bliver repareret, er meget sårbar. Med tiden kan fugt trænge ind i gulvets eller væggens konstruktion, hvilket øger risikoen for skimmelsvamp og fugtskader, som er både besværlige og dyre at udbedre.

To metoder til reparation

Der er to grundlæggende tilgange til løse fliser. Hvilken der er den rette afhænger af flisens tilstand og underlagets beskaffenhed.

Den traditionelle metode indebærer, at flisen hugges op, gammelt lim og fugemasse fjernes, underlaget renses og tørres, og flisen lægges på plads med ny lim. Det er en gennemprøvet metode, men den kræver det rette værktøj, en vis erfaring og tid. Der er desuden risiko for at beskadige nabofliser eller den vandtætte membran bag fliserne – navnlig på badeværelset.

Injektionsmetoden med Adin Glue arbejder fra oven og lader flisen sidde. Der bores et hul på 2-3 mm i fugen – ikke i selve flisen. Gennem hullet sprøjtes Adin Glue ind i hulrummet. Limen fordeler sig, binder til flisens bagside og til underlaget og hærder. Hullet lukkes med fugemasse i passende farve. Overfladen ser ud som før.

Metoden er velegnet, når:

  • Flisen er hel, men sidder løst eller har skrukke områder
  • Du vil undgå at skifte flere fliser
  • Ønsker en holdbar løsning

Injektionsmetoden genopretter en tabt lim forbindelse – den sikrer en stærk vedhæftning.

Trin for trin: Sådan reparerer du løse fliser med Adin Glue

Reparationen kræver ingen faglig baggrund. Adin Glue er udviklet til gør-det-selv-brug og indeholder det, du skal bruge.

Dette skal du bruge:

  • Adin Glue injektionslim (med sprøjte og kanyle)
  • Fugepistol
  • Boremaskine med 2-3 mm bor, samt 4 mm bor til at åbne patronen
  • Fugemasse i passende farve til at lukke hullet du har boret i fugen

Fremgangsmåde:

  1. Find hulrummet: Bank forsigtigt på flisen med skaftet med en skruetrækker. Den hule lyd viser, hvor hulrummet er størst.
  2. Bor i fugen - ikke i flisen: Bor forsigtigt et lille hul i fugen omkring flisen. Hvis boret falder let igennem med et lille "klonk", har du ramt rigtig. Du kan kontrollere ved at banke let på flisen - hvis støv kommer op er du på rette vej.
  3. Sprøjt limen ind: Før kanylen ind i hullet og sprøjt Adin Glue ind, til du mærker modstand. Det er tegn på, at hulrummet er fyldt.
  4. Lad limen hærde: Klinken eller flisen må gerne belastes efter 1 time. Limen hærdes mellem 24 timer til 2 uger.
  5. Luk hullet: Fyld hullet med fugemasse og glat ud. Når fugemassen er tør (ca. 24 timer), er reparationen færdig.

Resultatet af en veludført reparation af løse fliser der sidder fast igen – uden udskiftning af et fliseområde.

Prøv selv - og se, hvad Adin Glue injektionsteknik gør for dine løse fliser.

Løse fliser på badeværelset kræver særlig opmærksomhed

Badeværelset er det rum, hvor løse klinker og fliser oftest opstår og hurtigst udvikler sig til et større problem. Her er det ekstra vigtigt at reagere hurtigt, da fugt fra brusebad let kan trænge ind bag fliserne og kan over tid føre til fugtskader og skimmelsvamp.

Hvis du opdager løse fliser på badeværelset, bør du derfor tage affære med det samme. En hurtig reparation kan forhindre, at problemet spreder sig og bliver både dyrere og mere omfattende at udbedre senere.

-

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om løse fliser

Hvordan ved jeg, om mine fliser er løse?

Bank forsigtigt på flisen med skaftet af en skruetrækker. En hul lyd i stedet for en fast lyd er det et tydelig tegn på at du har skrukke fliser eller klinker.

Kan jeg selv reparere løse fliser?

Ja, i de fleste tilfælde. Er flisen hel og er der et hulrum under flisen, er injektionsmetoden med Adin Glue udviklet til du kan gøre det selv. Du skal bruge en boremaskine, et 2-3 mm bor og Adin Glue. Følger du vejledningen trin for trin, er reparationen typisk færdig på under en time.

Hvad er skrukke fliser?

Skrukke fliser er fliser, der giver en hul lyd, når du banker på dem. Lyden opstår, fordi fliseklæb under flisen har sluppet eller ikke er tilstede, og der er dannet et hulrum. Flisen sidder tilsyneladende på plads, men kontakten til underlaget mangler. Skrukke fliser kan repareres med injektionslim – uden at flisen skal fjernes.

Hvor stort et hul skal der bores?

Hullet bores i fugen - ikke i selve flisen - med en diameter på 2-3 mm alt efter størrelsen på injektionsnålen. Det er tilstrækkeligt til, at kanylen kan føres ind og limen sprøjtes ud. Hullet lukkes bagefter med flisefuge og er næsten usynligt, når fugen er tør.